top of page

Praktiske oplysninger:

​

Adresse: Ingelisevej 4, 9480 Løkken.

​

Affald: Skraldespanden tømmes en gang om ugen - typisk mandag/tirsdag. Ekstra sække kan købes i supermarkeder f.eks. Grønhøj Strand Købmand ved Landal Feriecenter.

​

Afgang: 

Husk at skrue ned for termostat på varmtvandsbeholder (sættes på 5 grader). Sluk ikke for beholderen ved kontakten.

Sluk for alle el-radiatorer.

Sluk for varmepumpen.

Sluk køleskabet ved at tage stikket ud. Lad døren til køleskabet stå åben.

Lad alle døre indenfor i huset stå åbne.

​

Ankomst og afgangstidspunkt: Ankomst fra kl. 14.00 og afgang senest kl. 10.00.

​

Brændeovn: Brug gerne brændeovnen og det brænde som er i kurven - men køb venligst en ny pose brænde inden afrejse, så der er brænde til de næste gæster. Brænde kan købes i de fleste supermarkeder i området og også mange steder ved privat salg i vejkanten. 1 pose brænde koster ca. 30 kr. Brændeoven efterlades rengjort. Glasrens står under køkkenvasken.

​

El: Husk at aflæse el-måler (på nordsiden af huset) ved ankomst og afgang. Der afregnes med kr. 2,80 pr. kW med mindre andet er aftalt.

​

Elskab: Skulle der springe en sikring, ligger der ekstra sikringer ved el-måleren. El-måleren er placeret i det disponible rum med indgang fra indkørslen. 

​

Fryser: Der forefindes en mindre fryser i øverste del af køleskabet.

​

Græsslåning: Græsset slås hver anden uge i sommersæsonen - så bliv ikke overrasket, hvis der pludselig er besøg af "Sommerhuspedellen". Det gør ikke ondt - og er hurtigt overstået. :-)

​

Husdyr: Kun efter nærmere aftale.

​

Hynder til havemøbler: Hynder til havemøbler ligger i hyndeboksen på  den forreste terrasse. Læg dem venligst tilbage efter brug. 

​

Internet: Der er gratis wifi i sommerhuset (Stofa fibernet). Netværk/password oplysninger hænger på køleskabet samt i nøgleskabet.

​

Indkøbsmuligheder: Det nærmeste supermarked er Grønhøj Strand Købmand, der ligger ved Landal Feriecenter ca. 1 km fra sommerhuset. Det er dog relativt dyrt - men selvfølgelig rart, hvis man lige står og mangler noget. Man kan også købe morgenbrød her.
I Løkken (mod nord) kan man købe ind hos Superbrugsen, Meny, Aldi eller Fakta. I Saltum (mod syd) findes et Meny supermarked.

Der er også en slagter i både Saltum og Løkken.

 

Medbring selv: Sengetøj, håndklæder, viskestykker, karklude.

​

Nøgler: Nøglen til huset findes i en nøgleboks på nordsiden af huset. Brug koden du har fået tilsendt af os til at åbne nøgleboksen. Bemærk at koden også skal indtastes når boksen lukkes. Se instruktion her.

I nøgleskabet i entréen forefindes nøgle til postkasse. Alle postkasser er samlet i én stander ved  indkørslen til Irenevej. 

​

Rengøring: Rengøring er obligatorisk. Efterlad huset i samme stand som da du/I ankom. Støvsuger mv. findes i det disponible rum i huset (med adgang fra indkørslen). Gulvsæbe findes også her. Anvend husnøgle (og husk at låse igen).

​

Skibsklokken ved indgangen til sommerhuset - som nu fungerer som husets ringeklokke -  stammer fra den berømte Bodilles Kro i Skagen, hvor den i en årrække hang i baren som barklokke. Se mere om kroen her: Bodilles Kro

​

TV:  Der er adgang til en række danske og udenlandske tv-kanaler via parabol (Viasat). Boksen skal være tændt for at der kan ses tv. Tænd den via fjernbetjeningen el. on-knappen på boksen (der går 20-30 sek. efter tryk på knap før end den tænder). Se evt. vejledningen der ligger på boxen.

​

Varmepumpe: Varmepumpen kan opvarme hele huset - lad blot dørene til de enkelte rum stå åbne. 

Benyt kun varmepumpen til opvarmning af huset, aldrig nedkøling.  Varmepumpen bør være slukket i sommerperioden. For nærmere info se vejledningen der hænger ved pumpen eller nederst på denne side. Er der spørgsmål så kontakt Kristian.

​

Varmt vand: Vandbeholderen til varmt vand hænger på badeværelset og skal tændes ved ankomst (hvis man altså ønsker varmt vand) og slukkes ved afgang (slukkes ved at sætte temperaturen ved 5 grader C - sluk ikke på kontakten).

​

 

​

​

   Instruktion varmepumpe

   For at tænde/slukke varmepumpen trykkes der på OFF/ON knappen

   Vælg den ønskede temperatur ved hjælp af pile-tasterne

   Varmepumpen må ikke bruges til nedkøling

   Tryk på AIR SWING for at ændre blæseretning

   Tryk på FAN SPEED for at ændre blæsehastighed

​

bottom of page